Carsten Frank tager kampen op imod alt det brutale, tingsliggjorte, narcissistiske og udbrændte i vor moderne civilisation, imod det forfærdelige i alt det overflødige affald, som så mange i menneskeslægten er ved at ende ikke bare i, men som. Han har tilmed fået håbet med i sin kunst, hvor han som i den græske og den faustiske kulturs tid har gjort mennesket til det centrale og oven i købet kunnet skildre det med sjæl. Carsten Franks værker har med årene nået et så højt kunstnerisk niveau, at formen går i ét med det eksistentielle indhold. Det er vigtigt. For ellers kan et værks indhold overhovedet ikke trænge ind i os beskuere. Med intensiteten i værkerne får vi derfor svært ved at unddrage os deres budskab, med mindre vi lukker øjnene. I så fald lades alt håb ude. Så dør al kultur. Solen bliver sort. Leo Tandrup, kunsthistoriker dr. phil 2017