Carsten Frank tager kampen op imod alt det brutale,
tingsliggjorte, narcissistiske og udbrændte i vor moderne civilisation,
imod det forfærdelige i alt det overflødige affald,
som så mange i menneskeslægten er ved at ende ikke bare i,
men som. Han har tilmed fået håbet med i sin kunst, hvor han
som i den græske og den faustiske kulturs tid har gjort mennesket
til det centrale og oven i købet kunnet skildre det med sjæl. 

 

Carsten Franks værker har med årene nået et så højt kunstnerisk
niveau, at formen går i ét med det eksistentielle indhold. 
Det er vigtigt.

 

For ellers kan et værks indhold overhovedet ikke trænge
ind i os beskuere. Med intensiteten i værkerne får vi derfor svært
ved at unddrage os deres budskab, med mindre vi lukker øjnene. 
I så fald lades alt håb ude. Så dør al kultur. Solen bliver sort.  


 

Leo Tandrup, kunsthistoriker dr. phil 2017 

Back to top